Norge kræver åbne standarder

Mens vi kan følge fremskridt for ODF i ISO, og mens vi venter på den danske regering dens vaklende støtter i DF, er Norge hoppet på vognen.

I lighed med forslaget fra de radikale, skal nordmændene fra 2008 bruge de åbne standarder, så også dem uden Microsoft-programmer kan kommunikere med det offentlige:

»Det skal ikke længere være nødvendigt at have programmer fra store internationale IT-selskaber for at få adgang til elektronisk information fra det offentlige,« siger fornyelses- og administrationsminister Heidi Grande Røys fra Sosialistisk Venstreparti.

Det må være på tide for den danske regering at tage ved lære — vi må af med monopolet, og give lige muligheder for alle spillere på markedet.

Skriv en kommentar til dette indlæg: