SF-WordPress 1.0

Det har været længe undervejs, men nu er det her — frit tilgængeligt for alle SF’ere og partiforeninger:

SF-theme til WordPress, version 1.0

SF-theme 1.0

Som overskriften antyder er der tale om et tema (theme) til WordPress, og dermed er det nu muligt på en gratis, nem og tilgængelig måde for partiforeningerne at få en hjemmeside med SF-layout. Samtidig betyder den underliggende weblog-funktionalitet, at systemet er nemt at bruge i praksis, og at man med det samme er en del af samtalerne på World Wide Web — via blogs, feeds og kommentarer.

Under motorhjelmen er der udover WordPress’ indbyggede funktionalitet og fleksibilitet specielle muligheder for at tilpasse SF-layout og funktionalitet efter smag og behag:

SF-theme layout

Skulle man ikke lige føle sig hjemme i WordPress endnu, eller er man ved at brænde inde med spørgsmål, kan man kigge forbi SF’s it-politiske netværks Wiki, hvor der bl.a. er hjælp til installation af WordPress med SF-tema og hjælp til skrivning af indlæg, så alle kan være med. Vejledningerne er som alle de andre sider på wikien levende — de kan rettes af “alle” — og de vil derfor blive forbedret i takt med at flere partiforeninger tager temaet i brug.

Indtil videre er SF Hvidovre, Planet SF, SF’s it-politiske netværk, SF Nørrebro, SF Østerbro samt SF Aabenraa hoppet på vognen, og i den forbindelse sendes en stor tak til de medvirkende, først og fremmest Jesper Laugesen, Katrine Høybye-Mortensen og Mikael Harild for deres store indsats under arbejdet med udvikling og afprøvning.

3 kommentarer til “SF-WordPress 1.0”:

  1. 1
    Vagn Kjær-Hansen skrev:

    Flot, Morten - jeg glæder mig til at afprøve det på sfbrøndby.dk

  2. 2
    Lars Kjær Johansen skrev:

    COOL - flot themes

  3. 3
    Jesper skrev:

    Knaldgodt arbejde!

Skriv en kommentar til dette indlæg: