Både og, hverken eller!
Det gode ved standarder er, at der er så mange at vælge imellem.
Det var vist ikke W. C. Fields der udtalte ovenstående, men det kunne det ligeså godt have været — det er nøjagtigt ligeså tragikomisk som flere af hans klassiske citater.
Desværre er det mere tragisk end komisk, at det nu ser ud til at Folketinget vælger en model med dobbeltstandarder i fremtiden: It-ordførere giver håndslag på ODF/OpenXML-aftale.
Beslutningen lader til at blive det foreløbige antiklimaks i et forløb der begyndte med sidste års vedtagelse af B103, der fastslår at statens skal benytte sig af åbne standarder.
Desværre er det kun tilfældet for halvdelen af de to standarder der nu skal anvendes — OpenXML er kun åben af navn, den er hverken fuldstændigt dokumenteret, ikke frit implementerbar, og ikke standardiseret i et åbent forum.
Det eneste positive ved aftalen lader til at være, at resultatet skal evalueres i 2009, herunder specielt konsekvensen på konkurrenceområdet. Konklusionen er vist givet på forhånd…

Skriv en kommentar til dette indlæg: